Jeg er seminarieuddannet lærer med en PD – uddannelse i Billedkunst og Æstetik fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Selvom mit billedmæssige udtryk er en proces i konstant udvikling, er mine malerier letgenkendelige. Jeg arbejder oftest i serier, hvor jeg frembringer et antal billeder, som har RUM som det gennemgående tema.
Jeg er optaget af, hvordan farver, former, flader og linjer mødes og arbejder sammen, og hvordan de skaber RUM og balance i de farverige kompositioner.
At vælge farverne er en øvelse, som har holdt min interesse i hele mit maleliv. Fornøjelsen og glæden ligger i netop at finde de præcise intervaller i farve, form, nuance og proportioner, der tilsammen skaber den helhed, som jeg arbejder henimod.
Har selv haft 2 forskellige gallerier i Roskilde - Galleri Working Art & Galleri Baghuset