Kate Piil
Kunstneren Kate Piil.
Skrevet af Janne Regius, psykoterapeut med interesse for Kunst.
Kate brænder for udfordringer, når hun skal skabe sine kunstværker, og hun kan godt lide at arbejde under pres.
Hun er projekt- og proces orienteret, og bruger ofte installationskunsten, til at udtrykke den inspiration, som løber gennem hende.
Hun går meget op i sin farvesammensætning, som altid er kontrastfyldt og ofte farverig, dvs hun formår at vælge mange forskellige farver, samtidig med at hun gør det både elegant og enkelt.
Kate ønsker at fortælle en historie med sine værker, og arbejder ofte omkring temaer som socialrealisme og bæredygtighed.
Hun giver aldrig sine abstrakte billeder nogen titel, fordi hun ikke ønsker at begrænse beskuerens måde at se værkerne på. Det skal være frit og åbent for enhver at nyde dem på deres egen måde, mener Kate.
På en fin og kreativ måde, blander Kate gamle malerier med sine abstrakte udtryk.
Det foregår på den måde at hun klipper begge billeder op og syer dem sammen igen, så det bliver et nyt udtryk der bringer kontrasterne frem i både farverne og i motiverne.
Janne Regius.