Margarita Katchan
Når jeg træder ind i værkstedet og indånder duften af maling og lærred, er jeg fordybet i en anden verden – maleriets verden. Klassisk musik lyder, og violinen i denne fængslende melodi er billedet, gennem sin fortryllende verden, sammenvævningen af tanker, farver og nuancer. Sådan er mit arbejde skabt. Det indeholder mine tanker, mine samtaler med verden, min filosofi, mine drømme, mine minder.
Det hele startede i slutningen af 90'erne, hvor jeg som politisk flygtning fra det tidligere USSR kom til Danmark. Alt skulle starte fra bunden: uddannelse, lære sproget og lære en ny mentalitet. Der var svære år og sygdomme. Og så, som et sidste håb, vendte jeg tilbage til at male og huskede alt, hvad jeg havde studeret i mange år på en kunstskole i Hviderusland.
Kunsten, med lærreder og maling gav mig nye muligheder for at udtrykke mig. Maleriet er blevet mit sprog, mit ordforråd, min evne til at tale uden ord på tværs af grænser og nationer.
Farvernes univers skaber en flydende syntese mellem liv og mystik, mellem billede og bevægelse, i en konstant foranderlig atmosfære, som skabelsen af et indre dynamisk rum projekteret i et maleri.
Mine malerier er levende og har deres egen unikke energi. Jeg arbejder i olie, akryl, mix. media. For at skabe billeder genovervejer jeg arven fra symbolisme, fauvisme, post-impressionisme, avantgarde.
Vi bør blive mere tænksomme, undre os og stille akutte spørgsmål i denne hvirvelvind af informationer og nye opdagelser, som gør at vi alle mister pusten. Hvordan får vi tid til at reflektere over skønheden, i verden, så vi ikke taber os selv? Hvornår og hvordan får vi tid til at tænke på det evige og de ægte værdier i verden? Min kunst prøver på at finde svar.
