Erik Jørgensen
Jeg er autodidakt og har arbejdet med fotokunst gennem mange år. Jeg arbejder især med en genre, som jeg kalder fotografisk fiktion.
Fotografisk fiktion ligger i spændingsfeltet mellem fiktion og virkelighed. Det er ikke 'sandt' fotografi i den forstand, at det færdige billede repræsenterer noget, som et kamera nogensinde har 'set'. Ved digitalt at kombinere elementer fra flere forskellige billeder skabes en fiktion. Der skabes en ny virkelighed, som aldrig har eksisteret, og som heller aldrig kommer til det.
Det er et helt ufravigeligt princip, at jeg udelukkende arbejder med egne fotografier, når jeg laver mine fiktioner. Jeg henter ikke billeder fra nettet, selvom det kan gøres helt lovligt, og jeg låner ikke hos andre. Jeg bruger heller ikke AI-programmer. Udgangspunktet er fotografisk realisme. Resultatet er fotografisk fiktion.
I am self-taught and have worked with photographic art for many years. I mainly work with a genre that I call photographic fiction. Photographic fiction lies in the tension field between fiction and reality. It is not 'true' photography in the sense that the finished image represents something that a camera has ever 'seen'. By digitally combining elements from several images, a fiction is created. A new reality is being created that has never existed and will never exist.
It is a completely invariable principle that I work exclusively with my own photographs when creating my fictions. I do not download images from the internet, although it can be done completely legally, and I do not borrow from others. The starting point is photographic realism. The result is photographic fiction.
