Hege Karoliussen blev født på en vindblæst ø i Nord-Norge, men bor og arbejder nu i København.
Hun arbejder med pasteller og farveblyant på papir i klassisk, figurativ tegning. Den største inspiration er gamle vintage fotografier, barndommens dagdrømme og minder, fra en tid hvor livet føltes enklere, hvor farverne var mere dæmpede og alt gik lidt mere langsomt.