
Den abstrakte ekspressionisme afspejler et direkte og autentisk udtryk på lærredet. Farverigt i stemninger og motiver, som udtrykker kunstnerens indre følelser og underbevidsthed.
I de dybere lag opstår ofte skikkelser og dyr, som bevæger sig rundt i motivet. Underbevidstheden styrer penslens spor, som afsættes af de spontane bevægelser, uden at være påvirket af den rationelle tankevirksomhed.
I penselstrøgene fornemmer man 'barnets' uberørte kraft og tankefrihed. Beskueren udfordres i smukt sammensatte farver og motiver, der samtidig giver harmoni og provokation.