Gitte Veje
Min metode er ”det planlagte figurative billede”. Jeg har en ide og forestilling om hvordan billedet skal ende når jeg begynder - der sker naturligvis oftest ting og sager under vejs.
Ofte starter maleriet med et rum/en slags scene med en stemning. Her fortælles så en fabel eller historie - min eller beskuerens egen historie- ofte med tapeter og mønstre i baggrunden.
Det kan være harer i alle aldre i et rum, hvor en mælkebøtte er brudt igennem fliserne, hvide kaniner på vifter og kloder eller 41 kanariefugle i “passende afstand” til hinanden. Her er også en ukrainsk undulat, der er blæst ud af kurs. Den godt brugte fastelavnskrone synes jeg er fuld af historie, glæde og kultur-
Nogle af billederne er alene udtryk for glæde ved farver, mønstre, tapeter, pudsigheder, natur og simpelthen for at male. Det opleves simpelthen tilfredsstillende at forsøge at gøre værkerne smukke eller fint balancerede og meget ofte med et bærende humoristisk element.
