close

Search art

close

ARTIST LOGIN

close

Forgot your password

Kunstportalen
- Danish Artists



Danish Artists har til formål at forbinde danske kunstnere med kunstinteresserede.

På Danish Artists kan du oprette en profil, med links til dine sociale medier og hjemmeside, samt løbende uploade nye billeder af dine kunstværker. Din kunst bliver markedsført via hjemmesiden danishartist.dk, hvor køberne bliver linket direkte til dig. Vi tager ingen provision ved eget salg af henvendelser fra hjemmesiden.

Danish Artists fungerer også som en portal ind til Kunstsamlingen. Der er derfor en mulighed for, at man bliver kontaktet omkring optagelse og et medlemskab hos Kunstsamlingen.

Det koster 365 kroner om året at have en profil på Danish Artists.


Fornavn


Adresse & Nummer


E-mail


Land

Efternavn


Postnummer & By
 

Mobilnummer




 Jeg accepterer Kunstsamlingen's betingelser




 3243

Dorte Wacher



Mit virke som udøvende kunstner startede i 1996 og indtil 2009 kan man finde min verden af kunst under mit pigenavn Dorte Karstensen med kunstnerprofilen scarabello.dk

Fra en baggrund i modebranchen, som haute couture-designer og stylist, til min passion for fotografiet, der førte mig videre ud i arbejdet med silketryk, og derfra til maleriets verden, spreder min verden af kunst sig over mange forskelligartede udtryksformer.


Fælles for dem alle er mit behov for at formidle og fortælle mit syn på verdenen, samt de historier mine øjne ser og sjælen føler via billeder.


I mine ældre værker kan du se min fascination og mange års gengivelser af den menneskelige anatomi, som udtryk for følelsesudslag og organiske overlevelsesmekanismer. Til blomsterfloraens utømmelige lønkammer og uendelige symboliksprog. Frem til min igangværende forskning i min egen slægts historie, hvor jeg forener alle mine håndværksmæssige tilgange for at skabe og fortælle min egen familiehistorie på en organisk – eventyrlig vis.


Jeg kombinerer maleriet med håndbroderi, isyning af forskellige genstande- tekstiler og andet artet genbrugsmateriale, der går ud over lærredets kanter - eller kreerer en form for skulptur/installation.


For mig stopper min arbejdsproces som kunstner ikke dér, hvor et værk er færdigmalet, broderet og skræddersyet i min hænder. Først når jeg har ”udgivet” værkerne til omverdenen - via en iscenesat historie fortælling der inddrager alle sanseindtryk og byder publikum op til dialog - er mit arbejde fuldendt.


Samarbejder med andre kunstnere og udtryksformer falder mig naturligt. Således arbejder jeg gerne med komponister og dansere ved opsætninger af udstillinger.


Ønsker du at være med til at sætte dit eget præg på et maleri - er jeg åben for bestillingsopgaver.


Figurative portrætmalerier kan bestilles hos mig,
hvor jeg arbejder ud fra fotografier i min helt egen unikke stil.
Er du interesseret i et sådant, kan du gå ind på min instagram-profil og se mine lidt anderledes portrætter fra min nuværende ”Familieserie” og følge processen via mine opslag. Herunder kan du se, hvad jeg arbejder på for tiden - side løbende med bestillingsopgaver for private og firmaer.: 


IGANGVÆRENDE PROJEKTER:

OPSTAMNING et Familieanliggende

En under kontant udvikling serie af malerier og installationer, der i sin helhed ved sammensættelsen og min kuratering af udstillingen, ønsker at skabe dialog omkring vores menneskelige relationer og væren i denne verden.

Udgangspunktet er min egen familiehistorie – rodmønstret – kønsidentiteten samt rollerne imellem disse, der til stadighed driver mine motiver frem. En undersøgelse, der bringer mig ind i min lille kerne families fire forskellige personligheder – opvækst – valg og ud i kønsrollemønstrene igennem årtier.

Hvilke roller har vi i vores familie; far – mor – bror og søster imellem. Hvor meget eller hvad betyder familien for den enkelte. Og hvad har verden udenfor vores lille kerne pålagt os. Hvor og hvad kommer vi af og med. Og Kærligheden - hvordan definerer og forholder vi os til den?

Alle disse områder gennemgår jeg i mit indre, for hvert et billede jeg maler, med min spirituelle tilgang i farvevalg og symbolik
Hvor familiealbummet er inspirationskilden, hvorfra frontmotiverne udvælges og som regel melder sig i sort/hvid på lærrederne, når de fremkaldes på ny.

Jeg har arbejdet med denne serie siden 2021 og er nu ved at ansøge samt finde lokation for min kommende udstilling.

For at se nogle af værkerne nu kan du gå ind på min instagram-profil og følge udviklingen såvel som produktionen af malerierne, som jeg løbende poster derinde samt på min facebook-profil.

https://www.instagram.com/wacherart

HAND IT TO THE ARTIST

Et AI-genereret billedprint på lærred bliver lagt i hænderne af den fysiske kvindelige, menneske kunstner og en anden verden opstår.
En trilogi af mixed media-malerier bestående af print, maleri, broderi og isyede fremmedelementer på lærred, der vokser ud over deres kanter.

Et samarbejde med prisvindende filmproducer og direktør for Abrazo Productions,
Jørgen Erik Assentoft, som har skabt AI-motiverne.

Er du interesseret i at se værk N01 og følge tilblivelsen af det andet værk i serien N02, kan du gå ind på min instagram-profil for at se det færdige værker, samt hvordan udviklingen af andet værk i trilogien skrider frem.

https://www.instagram.com/wacherart